Florence

Den sande historie om Florence Foster Jenkins, en legendarisk karakter fra 1940’ernes New York, der målrettet jagtede drømmen om at blive en stor sangerinde. Den velhavende dame gjorde en masse for musikmiljøet, ikke mindst i krigsårene, både som velgører og som iværksætter, bl.a. med sit eget musiksted The Verdi Club. Sammen med sin manager og ægtemand St. Clair Bayfield, en halvaristokratisk engelsk skuespiller, spredte de tiltrængt liv og glade dage i krigens skygge.

Efter at have hørt den verdensberømte sopran Lily Pons i Carnegie Hall, blev Florence inspireret til selv at starte en karriere som sangerinde. Hun hyrede pianisten Cosme McMoon, som trængte til pengene. Det var et drømmejob for ham – indtil han hørte hende synge. I hendes eget hoved lød hendes stemme smuk og ren. For alle andre var det forfærdeligt – og hylende morsomt.

St. Clair Bayfield var dog fast besluttet på at skærme sin elskede Florence fra sandheden. Han inviterede altid kun “sande musikelskere” til hendes små koncerter, og alle var henrykte over den livsglæde Florence udstrålte, selvom selve sangtalentet manglede. Men da Florence besluttede sig for at synge ved en stor koncert i Carnegie Hall, hvor det ikke var muligt at kontrollere publikum, vidste St. Clair, at han stod overfor sin største udfordring.