Duke, mig og alle de andre 1. udgave

Fhv. UHA/Fiktionschef i DR TV, Henrik Wolsgaard-Iversen: Allan Bo har haft et liv, en karriere, der ville være rigeligt til en halv snes andre flittige personer … Jeg er dykket ned random i bogen, som det hedder, og føler mig godt underholdt. Anekdoter, bands, tumulter, succeser, fiaskoer og et fabelagtigt billedmateriale … Mr. Bo’s hukommelse og datastædighed vækker beundring. Spring ned hvor som helst og få en stærk lyst til at begynde helt forfra … Hvis jazzkoncerter og underholdning er kultur, vokser denne dokumentation til at blive et værk, man ikke kan kimse ad på de bonede gulve.
KLIP FRA BOGEN
Svar fra billetmrk. 3659 i 1963: … efter at have hørt kvintetten spille i ”Las Vegas”, beklager vi ikke at kunne tilbyde kontrakt for vinteren.
Dr. John New York: … and your rythm section sure knows how to swing. Let’s get together and jam some day! I spjældet fra St. Lawrence: Ballademagerne og jeg blev gelejdet ind i salatfadet og kørt på stationen. Vi kom uden spørgsmål i brummen, hvor vi sad til næste morgen.
Ove Rex til Radio Jazz efter Let The Good Times Roll i Sukhumi i Georgien: … der mødte to herrer i lange mørke frakker op … hvis vi skulle fortsætte turnéen, så var det slut med Allans stripnummer og ikke mindst 4-2 til Danmark.
Kort fra Erik Moseholm efter CD: Der er bund i de basspil, det hviler i rytmen og inspirerer medspillerne … du har sans for ”simplicity”, også i din sang levende med bevægende bluesfeeling. Du ved, hvad du synger, og uden krukkeri! Det er fandeme også et godt musikerhold, du har samlet …
Koncert i Non Commissioned Officers Club på US Air Base i Kangerlussuaq: … det var uhyggeligt at se, hvordan lokalet på et øjeblik blev et inferno delt mellem sorte og hvide kæmpende menneskekroppe.
Knud Esmann i Jyllands-Posten: Som bandleder, sanger, bassist og showmaster må Allan Bo lørdag eftermiddag have fået så mange nye venner … Ni mand var der på scenen, men de lød som et bigband. Ud over rampen kom mindet om Basie, Ellington og Ray Charles med plads både til ballade og powerplay a la Sonny Rollins … der er intet brugbart alternativ til en sådan professionalisme.