Memoria

Analyser og faste strukturer har vundet hævd over mystik, og romantik er blevet en mangelvare. Heldigvis bliver der stadig udgivet musik, der går imod disse trends. Anders Trentemøllers seneste album, Memoria, er blevet til som et samspil mellem inspiration, tilfældigheder og et element af noget overnaturligt.

Som med de fleste Trentemøller-udgivelser er det nye album Memoria en samling sange, der er tematisk forbundet af mange melodiske tråde. Klassisk set er memoria (hukommelse) en af ​​retorikkens fem discipliner, sammen med inventio (opfindelse), disposito (arrangering), elocutio (veltalenhed) og actio (recitation). Det er sådan historier fortælles, og memoria er den centrale søjle. Trentemøllers sange leverer aldrig en afrundet fortælling, det er op til lytteren selv at konstruere, men i hvert nummer findes disse fem frø, der er klar til at spire.

Det forrige album, Obverse, var en øvelse i, hvad man kunne opnå, hvis man ikke tog hensyn til at musikken skulle kunne fremføres live. Det åbnede nogle døre og udgjorde et nyt kapitel for Trentemøller. Her føles Memoria omvendt som om at det næsten forlanger at blive spillet live.