Beyond

Med inspiration i det at blive mor og på den måde videreførelsen af livets cyklus, er Cecilie Strange’s nye album, Beyond, et musikalsk statement af fred, afslapning og fordybelse. Beyond er opfølgeren til hendes kritikerroste album ’Blikan’ fra 2021, som gav Cecilie international anerkendelse og fine anmeldelser i en vifte af internationale magaziner, ikke mindst med en 4 ud af 5 stjerners anmeldelse i amerikanske Downbeat Magazine.

Albummet er en melankolsk, rummelig, nordisk ode til livskredsen, både bogstaveligt og konceptuelt. Indspillet af fire musikere, som Cecilie betragter som hendes "drømmehold", bestående af pianisten Peter Rosendal, trommeslager Jakob Høyer og bassist Thommy Andersson, som også akkompagnerede Cecilie på hendes tidligere to værker, Blue og Blikan. "Den gensidige forståelse og musikalske kemi mellem os giver mulighed for en friere tilgang til ensemblespil," siger Cecilie. Der var ingen diskussioner om, hvem der ville tage hvilken solo - de fire stillede sig simpelthen i ring og spillede. Resultatet - med tilføjelse af gæste-vokalist og percussionist Josefine Cronholm på to numre - er en dyna- misk, følelsesladet og interaktiv indspilning, der oser af sammenhold og intimitet.

Albummet er dedikeret til dem hun elsker og dem hun har elsket og mistet. Åbningsnumret ’The Alices of My Life’ er til den bedstemor, hun mistede, da hun var otte år gammel, samt til hendes datter, som begge deler navnet 'Alice'. ’Byssan Lull’ er en fortolkning af en vuggevise som hendes mands mor sang for ham dengang han var barn, og som Cecilie nu synger for sine børn. ’Where My Heart Lives' er dedikeret til hendes mand, som hun har tilbragt halvdelen af sit liv med. ’Midnight Sun Upon Saltværsøya’ er inspireret af at opleve det evige lys (midnatssolen) på en lille ø ud for Norges kyst. ’New Life’ er en hymne til den søn hun for nyligt har født og ’The Great Grand’ er en hyldest til hendes 95årige bedstefar.

Lyriske, beklagende melodier er omdrejningspunktet for 'Beyond', der dukker op fra hvert hjørne af ensemblet og fjerner grænserne mellem det improviserede og det komponerede. Erfarent ensemblespil, trøstende harmoni og sparsom, intentionel musikalitet skaber en følelse af nærvær og intensitet, der inddrager lytteren.