Det Sidste Vilde

Jeg er ikke rigtig kommet til mig selv endnu – en meget voldsom oplevelse. Den bærer kimen til en større reinkarnation. Den sanger må være en magisk alf fra fortidens dunkle skove. Jeg venter i åndeløs spænding på jeres indtog i det formørkede. Endelig kan retfærdighed ske fyldest. Må kyklopernes skrig runge langt ud i det evige"

Således udtrykker Conny Lolly Thomas sig omkring Polyfeens første offentlige koncert i 2015.

Den første sang på albummet Den Sidste Vilde bliver ført kompetent frem af Lefmanns fremragende akustiske guitar akkompagneret med Stanleys intense vokal. Derefter går man direkte videre til ”Disen”, en instrumental komposition i højt tempo med et psykedelisk twist, hvor det er svært ikke at lade sig forføre af Mons beat. På "I Hope You’re Happy” præsenterer Polyfeen flyglet i et nummer, der med baglæns guitar, coralsitar og analoge 70'er synths leder tankerne hen på John Lennon og de tidlige 70’ere. De næste sange, “Syrerock Er Tilbage” og “Mental Barrier”, sender vink til tidlig Pink Floyd og Deep Purple takket være den med heftig basfuzz og de lange guitar- og orgelsoli. I “Ilden”, den sidste sang på pladen, får man en typisk Polyfeen-komposition med en blanding af flere genrer, og fokus på Rotbølls Hammondsoloer og Stanleys melodiske baskompositioner.